Besøgsdage og brobygning på gymnasierne
I 8., 9. og 10. klasse har du forskellige muligheder for at besøge et gymnasium.
På Munkensdam Gymnasium er besøgsdage og brobygning tilrettelagt som følger:
8. klasse: Du vil komme på et 2-dages besøg, hvor du vil opleve miljø og stemning på gymnasiet og snuse til det faglige indhold.
9. klasse: Hvis du er uafklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse, vil du have mulighed for at komme på 1 uges brobygning, hvor du dels skal overvære undervisning, dels skal have undervisning specielt tilrettelagt for dig. Du vil også få en grundig orientering om gymnasiets struktur, krav og muligheder af en studievejleder.
10. klasse: I 10. klasse kan den ene af dine to obligatoriske uger i brobygning foregå på det almene gymnasium, og her vil du få en uge med undervisning i forskellige fag. Du vil få lektier for, så skolegangen bliver så realistisk som muligt, og du vil få en grundig orientering af en studievejleder. Desuden skal du også overvære undervisning i nogle af gymnasiets klasser.



