Munkensdam

 

 
Arbejdet med kvalitetssikring på Munkensdam Gymnasium har til hensigt:

 

1)   til stadighed at forbedre kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske og regelmæssige interne evalueringer, og

2)   at dokumentere resultaterne af kvalitetssikringsarbejdet for omverdenen.

Kvalitetssikringssystemet skal være overskueligt og operationelt og sikre at diskussionerne bliver mere systematiske, og opfølgningen mere konsekvent.

Kvalitetssystemet dækker - udover den lovpligtige APV og UMV - evalueringer af udvalgte nøgleområder, samt de løbende formative evalueringer, som den enkelte lærer skal foretage med sin klasse.

Kvalitetsmålene som anvendes ved den systematiserede evaluering, ligger i sagens natur i forlængelse af vores målsætning.

Der opereres med evaluering på to niveauer. På niveau 1 evalueres de aktiviteter, der har at gøre med eleverne, og på niveau 2 belyses de nøgleområder, der er relateret til lærerne og skolens organisation.

 

1. Kommissorium for kvalitetsstyregruppen

Styregruppen for kvalitetssikringsarbejdet består af to ledelsesrepræsentanter, tre medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene repræsenterer Pædagogisk Udvalg, samt en repræsentant fra Elevrådet. Styregruppens opgaver er at

 

2. Ansvar for opfølgning på evalueringer

Ledelsen er ansvarlig for, at resultaterne fra evalueringerne indarbejdes i opfølgningsplaner, og at der iværksættes handlinger på baggrund af resultaterne. Opfølgningsplanerne skal være offentligt tilgængelige.

 

3. Nøgleområder i kvalitetsarbejdet på niveau 1:

 

4. Nøgleområder i kvalitetsarbejdet på niveau 2:

 

5. Faste evalueringer

For eleverne laves der en årlig trivselsundersøgelse , som hver tredje år ophøjes til en Undervisnings Miljø Vurdering.

Denne evaluering gennemføres i efterårssemester og analyseres og afrapporteres i løbet af foråret.

 

Aktører: Ledelsen og Elevrådet

 

Resultatet og evt. handleplaner offentliggøres på skolens hjemmeside, samt videreformidles til relevante interessenter.

 

Hvert 3. år gennemføres den lovpligtige ArbejdsPladsVurdering for lærerne. APV gennemføres i Sikkerhedsudvalgets regi.

Kvalitetsmål: Jævnfør læreplanerne og Kompetencemål og progression i gymnasiet

Der opstilles følgende overordnede kriterier for god undervisning:

I løbet af et semester evaluerer faglæreren sin undervisning sammen med eleverne. Dette kan ske i form af én større samlet evaluering eller flere mindre evalueringer, for eksempel umiddelbart efter et afsluttet undervisningsforløb. Tilsvarende evalueres de enkelte elevers faglige standpunkt i løbet af et semester.

Evalueringsmetoder:

Med udgangspunkt i de overordnede kriterier udarbejder de enkelte faggrupper nogle fælles kriterier for god undervisning i de enkelte fag.

Det er herefter op til den enkelte lærer, hvordan undervisningen skal evalueres. Som eksempler på metoder kan nævnes:

Det vigtigste er, at disse evalueringer opleves som brugbare værktøjer af både elever og lærere i en formativ proces. En variation imellem de forskellige metoder vil kunne afdække frugtbare indgangsvinkler og modvirke, at evalueringerne får et stereotypt præg.  Der konkluderes på evalueringen i et fælles referat, som lægges på den elektroniske konference.

Adgang til referatet har klassens elever, faglæreren og ledelsen.

Evalueringen af elevernes faglige standpunkt relateres til de kompetencemål, som de enkelte faggrupper opstiller for karakterniveauerne i faget. Evalueringen kan foregå på forskellige måde, f.eks.

·         en samtale

·         et spørgeskema (kvantitativt eller kvalitativt)

·         en test (prøve). Her er mulighederne legio.

 

Det anbefales at skifte og/eller kombinere de forskellige metoder over tid. Det afgørende er, at den enkelte elev får et præcist og troværdigt billede af sit faglige standpunkt, både gennem lærerens iagttagelser og gennem den dokumentation, som forskellige typer af tests kan levere. Evalueringerne og den tilhørende dokumentation danner samtidig grundlag rådgivning til eleven med henblik på en forbedring af standpunktet.

 

Offentliggørelse af opfølgningen på evaluering af undervisningen sker i en bearbejdet sammenskrivning, som laves af ledelsen. Ved offentliggørelsen af evalueringsresultatet må ingen enkeltpersoner blive eksponeret.

 

Kvalitetsmål: Eleverne skal lære hinanden og lærerne at kende. Der er således sociale mål samt en intention om, at eleverne i løbet af de første 14 dage bliver bekendt med skolens opbygning og faciliteter, forskellige procedurer (fx skemaændringer, fraværsregistrering…) og studie- og ordensregler.

 

Evalueringsmetode: Spørgeskema

 

Tidsramme: Umiddelbart efter introforløbet – dvs. primo september.

 

Aktører: Introudvalget og en repræsentant fra Elevrådet. Resultatet videregives til Introudvalget for det efterfølgende skoleår. Eventuelle justeringer indarbejdes i planlægningen af det følgende års Introarrangement.

 

Kvalitetsmål: Eleverne skal ved slutningen af grundløbet have en klar fornemmelse af, at der er forskel på de to skoleformer. Såvel de faglige krav som kravene til studieteknik og selvstændighed skal opleves som skærpede. Dette skal belyses ved forskellige temaer, såsom

 

Målet er, at mindst 75 % af eleverne kan svare bekræftende på ovenstående.

 

Evalueringsmetode: Spørgeskemaundersøgelse – fx på Lectio. Indarbejdes i samme skema som evalueringen af ’Vejledning om studieretning og valgfag’.

 

Tidsramme: Uge 2-4

 

Aktører: Kvalitetsstyregruppen udarbejder et spørgeskema ud fra de temaer, der ønskes belyst:

 

Faglige krav, studievaner, deltagelse i timerne, det sociale miljø. Lærerteamet i grundforløbet sørger for at eleverne besvarer spørgsmålene. Ledelsen analyserer resultaterne for at afdække de områder, der fungerer mindre hensigtsmæssigt og formulerer opfølgningsstrategier

 

Skolens lærere gøres bekendt med evalueringsresultatet og de justeringer, der eventuelt skal foretages.

 

Kvalitetsmål: Eleverne skal have en saglig og uvildig vejledning vedrørende valg af studieretning og valgfag. Eleverne skal have en klar forståelse af, hvordan en studentereksamen er opbygget.

 

Evalueringsmetode: Spørgeskemaundersøgelse – indarbejdes i samme skema som ’Overgang fra grundskolen til gymnasiet’.

 

Tidsramme: Uge 2-4

 

Aktører: Studievejlederne udarbejder spørgsmålene ud fra kvalitetsmålene. Eleverne besvarer spørgsmålene i løbet af uge 2. Ledelsen og studievejlederne analyserer besvarelserne og

definerer i samarbejde de justeringer, der eventuelt skal ske.

 

Kvalitetsmål: Der skal etableres et fælles grundlag for alle elever i sprogfagene. Eleverne skal i forløbet lære konkrete analytiske færdigheder og en terminologi for grammatik og stilistik. Desuden skal de i forløbet have kendskab til sociolingvistik, kommunikationsstrategier og læringsstrategier. Jævnfør i øvrigt læreplanen for almen sprogforståelse, 2.1 Faglige mål.

 

Evalueringsmetode: Spørgeskema – fx på Lectio – svarende til evalueringen 2005-06

 

Tidsramme: Umiddelbart efter ap-prøven

 

Aktører: På baggrund af input fra ap-lærerne tilpasser styregruppen for ap det eksisterende spørgeskema fra 2007-08. Eleverne besvarer spørgsmålene senest den dag, de har været til prøve i ap. Ap-styregruppen analyserer besvarelserne, melder tilbage til ap-lærerne og ledelsen og samarbejder med de implicerede parter om de justeringer, der eventuelt skal ske i ap-forløbet. Ap-styregruppen sikrer, at alle sproglærerne informeres om justeringerne.

 

Kvalitetsmål: Forløbet skal give en indføring i de naturvidenskabelige fags metode. Dette kan evalueres summativt ved den afsluttende prøve. Ved den formative evaluering undersøges undervisningsformerne i forhold til, hvorvidt

 

Evalueringsmetode: Spørgeskema

 

Tidsramme: Uge 2-4

 

Aktører: På baggrund af input fra nv-lærerne tilpasser styregruppen for nv det eksisterende spørgeskema fra 2005-06. Eleverne besvarer spørgsmålene i løbet af uge 2. Nv-styregruppen analyserer besvarelserne, melder tilbage til nv-lærerne og ledelsen og samarbejder med de implicerede parter om de justeringer, der eventuelt skal ske i nv-forløbet. Nv-styregruppen sikrer, at alle naturvidenskabslærerne informeres om justeringerne.

 

Kvalitetsmål: For at sikre et godt samarbejde, hvilket er en del af målsætningen for Munkensdam, er det nødvendig med et velfungerende informationssystem og gode kommunikationskanaler. Det skal være muligt for elever og lærere at indhente relevant information og at komme i kontakt med fx udvalg, ledelse eller administration. Desuden skal information om afvikling af prøver, skemaændringer og andet være fyldestgørende.

Tidsramme: Ugerne 40 -44.

 

Metode: Spørgeskema. I den årlige trivselsundersøgelse skal der stilles spørgsmål til skolens informationspolitik og info-kanaler.

 

Aktører: Spørgsmålene vedrørende kommunikation og information udarbejdes af kvalitetssikringsudvalget eventuelt i samarbejde med formanden for PR og elevrådsformandskabet.

Eventuelle justeringer vedrørende information/kommunikation drøftes i henholdsvis elevråd og Pædagogisk Råd. Ledelsen er ansvarlig for opfølgningen i de to råd samt indarbejdning i opfølgningsplanen.

 

Kvalitetsmål: Eleverne skal have en oplevelse af, at information omkring og planlægning af studierejsen er grundig. Der skal være klarhed i forhold til afviklingen af turen, og der skal være en tydelig faglig dimension med rejsen. I forhold til Munkensdams målsætning skal eleverne stifte bekendtskab med andre kulturer og have mulighed for forståelse og samarbejde på internationalt plan. Informationsniveauet skal være højt.

 

Tidsramme: Studierejserne gennemføres uge 11, og evalueringen umiddelbart herefter.

 

Metode: En spørgeskemaundersøgelse i Lectio, som følges op af de involverede lærere.

 

Aktører: Skolekulturudvalget udarbejder en skabelon til spørgeskema, som anvendes i alle 2.g-klasserne. Skemaet kan tilpasses den aktuelle rejse. Spørgeskemaet udfyldes af eleverne efter studierejsen, og de to lærere analyserer i fællesskab resultatet, som efterfølgende drøftes med eleverne. Lærerne melder tilbage til Skolekulturudvalget, som følger op ved at foretage eventuelle justeringer, som meddeles til lærerne.

 

Der gennemføres hvert 3. år en UMV. Undersøgelsen fokuserer på de fysiske og æstetiske rammer, på informationsniveauet, på trivsel.

 

Metoden:

 

En spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af ASPEKT og evt. modificeret efter input fra ledelsen og Elevrådet.

 

Tidsramme: I ugerne 40-44. Ledelsen sikrer, at samtlige klasser får anvist 45 minutter i datalokalet, således at en høj svarprocent sikres.

 

Aktører: Ledelsen i samarbejdet med formandskabet for Elevrådet analyserer resultaterne af UMV’en, udarbejder evt. handleplaner og sikrer, at resultater og opfølgningsstrategier formidles til elever og lærere, samt at hovedkonklusioner og opfølgningsstrategier offentliggøres på hjemmesiden

 

E. Ledelsens organisation i forhold til at varetage det pædagogiske og faglige ansvar
F. Lærerteam – samarbejde, udvikling, kvaliteten af opgaveløsningen, tidsforbrug
G. Lærernes efteruddannelse

I løbet af de sidste 6-7 år har ledelsesopgaverne ændret sig væsentligt i gymnasieverdenen. Tidligere var gymnasierne meget regelstyrede både i forhold til uddannelse, eksamen, overenskomster og styring fra amt/UVM. Nu træffes beslutningerne i høj grad på det enkelte gymnasium. Derfor har vi struktureret ledelsen, så vi i samarbejde med elever, lærere og øvrigt personale kan træffe disse beslutninger så kvalificeret som muligt.

Skoleudvalgene, jævnlige møder med elevrådet og en tæt dialog med lærerne er omdrejningspunktet i ledelsesarbejdet. En del af ledelsens arbejde er teambaseret, mens andet arbejde udføres af den enkelte leder. Derfor er en tydelig ansvarsfordeling nødvendig.

En del af ledelsens virke bliver den tætte kontakt med lærerteamene. Der vil være en leder tilknyttet teamene på en årgang. Lederen skal have indblik i teamets arbejde, så vi kan afdække problemfelter, komme med præciseringer og videreformidle succeshistorier. Ved at have tæt kontakt med lærerteamene får ledelsen en solid basis for at træffe beslutninger.

F. Lærerteam – samarbejde, udvikling, kvaliteten af opgaveløsningen, tidsforbrug

Teamarbejdet på Munkensdam er beskrevet i papiret ’Teamstruktur på Munkensdam 2005-06’, som ligger på lærerintranettet. I dette papir fastlægges det, hvilke arbejdsopgaver teamene har, og hvilken målsætning vi har med teamarbejdet her på skolen. Det fremgår, at teamet skal arbejde med:

Succeskriterierne for et vellykket teamarbejde er i første fase blandt andet, at vi får løst de praktiske opgaver, som er lagt ud til teamene, det vil sige

I anden fase skal teamet arbejde med elevernes kompetenceudvikling, det vil sige, at kvalitetsstyregruppen skal formulere kvalitetsmål i forhold til studierapporten og den overordnede kompetenceplan.

 

I tredje fase skal der fokuseres på udviklingsmål i forhold til lærerrollen. Teamarbejdet skal virke gensidigt inspirerende og være forum for pædagogiske og faglige drøftelser. Der skal være en synergieffekt ved teamarbejdet, så den enkelte oplever, at teamet løser opgaver, som læreren ellers skulle løse alene.

 

Metode: Strukturerede samtaler mellem tovholdere (ledelsesrepræsentanter) og team.

 

Tidsramme: Ved slutningen af 4. semester (april).

 

Aktører: Evalueringen gælder lærerteam for 2.g-klasserne. Kvalitetsstyregruppen udarbejder kvalitetsmål for teamets arbejde. Teamtovholderne gennemfører samtaler med 2.g-teamene på baggrund af disse mål. Tovholderne melder tilbage til kvalitetsstyregruppen. Samtalerne skal føre til, at ledelsen foretager en justering af retningslinjerne for teamarbejde på Munkensdam Gymnasium. Disse justeringer skrives ind i papiret Teamstruktur på Munkensdam, som er tilgængeligt på intranettet.

 

G. Lærernes efteruddannelse

For at varetage undervisningen og for at sikre inspiration og fornyelse, er det væsentligt, at lærerkollegiet holder sig fagligt og pædagogisk ajour. Det meste af den faglige ajourføring sørger den enkelte lærer selv for. I faggrupper, arbejdsgrupper – fx ved udarbejdelse af curriculumbeskrivelser – og på teammøder foregår der endvidere faglige og didaktiske drøftelser og vidensdeling. Men nogle områder kræver decideret efteruddannelse. På Munkensdam har vi haft en del skolebaserede kurser og pædagogiske dage, hvor vi har efteruddannet hele lærerkollegiet på områder som projektarbejde, evalueringssamtaler og lærerteam. Sådanne skolebaserede aktiviteter vil også finde sted fremover.

Derudover er der de faglige kurser, som den enkelte lærer ofte selv har et formuleret ønske om. Behovet for efteruddannelse afdækkes i dialog med Rektor – oftest i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler.