|
Ansøgning om optagelse på stx
på Munkensdam Gymnasium
Når du søger optagelse på stx, skal du udfylde rubrikkerne i
afsnit B på ansøgningsskemaet, som kan printes ud fra
www.optagelse.dk
Du skal foretage følgende valg:
- Valg af studieretning
På Munkensdam Gymnasium tilbyder vi 8 studieretninger. I
ansøgningsskemaets rubrik "ønsket studieretning" skal du
skrive, hvilken studieretning, du ønsker. Studieretningerne er
omtalt på www.munkensdam.dk
og i gymnasiets informationsmateriale.Du skal være
opmærksom på, at du kan have op til 9 prioriteringer. Hvis du
ønsker at prioritere flere studieretninger, så vedlæg et bilag
med dine prioriteringer. Husk også navn og cpr.nr. på bilaget.
- Valg af 2. fremmedsprog
Hvis du har valgt en studieretning med tysk eller spansk, så
skal du ikke krydse af i rubrikken med 2. fremmedsprog, fordi
det allerede er et fag i studieretningen.
- Valg af kunstnerisk fag
Hvis du har valgt studieretningen med musik, så skal du ikke
krydse af i rubrikken
med kunstnerisk fag. Men det skal du til gengæld gøre, hvis du
vælger en af de andre studieretninger.
Du kan på Munkensdam Gymnasium vælge mellem følgende
kunstneriske fag:
Billedkunst, musik og dramatik
Du er meget velkommen til at kontakte en studievejleder på
Munkensdam i forbindelse med optagelsen og valg af studieretning.
Lene Hauge
Rektor
Links:
Afsnittet om optagelse i gymnasieloven (Retsinformation)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25310#K2
Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113410
Fælles tilmelding til Ungdomsuddannelserne
http://www.optagelse.dk |