Eksamensskræk - hvordan man arbejder med sin
eksamensangst
For de elever, der i eksamenssituationer går i sort eller
blokerer fuldstændigt, arrangerer studievejlederne et kursus med
det formål at eleverne til at arbejde med deres nervøsitet og
angst i stedet for at blive modarbejdet af den. Eleverne slipper
nok ikke helt af med eksamensangsten, men kan nå så langt, at de
kan gå til eksamen og opnå resultater, som svarer til deres evner
og indsats, måske endda bedre.
At reducere eksamensangsten er en lang og drøj proces. Eleverne
må ruste sig med tålmodighed, når de skal i gang med kursets
øvelser, for der skal en aktiv indsats af dem til for at finde
deres stærke sider - og få selvtilliden frem igen.
Kurset kan ikke kompensere for manglende indsats i det daglige
arbejde med stoffet, som eleverne skal kunne til eksamen. Kan
eleverne deres stof, kan kurset hjælpe dem over den hæmmende
angst, der forhindrer dem i at formidle deres viden og kunnen.
Kurset, som ligger efter skoletid, varer fra omkring
påskeferien frem til den mundtlige eksamen. |