|
STX er en studieforberedende og almendannende
uddannelse, som giver dig mulighed for at læse videre på en kort,
en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, uanset om du
interesserer dig for humaniora, naturvidenskab eller
samfundsvidenskab.
Du får også en række kompetencer, som bredt
kvalificerer dig, uanset om du ønsker en videregående uddannelse
eller ej.
STX er for dig, der gerne vil have en viden, som
du kan fordybe dig i og perspektivere. Du vil opleve faglig bredde
og dybde og ikke mindst samspil mellem fagene.
Studentereksamen er tilrettelagt som en samlet
uddannelse. Du vil lære forskellige arbejdsformer og at fungere i
et studiemiljø, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med
andre skaffer dig viden. Undervisningen bliver tilrettelagt, så du
møder en vifte af forskellige arbejdsformer, og hvor du hele tiden
får bygget viden oven på den viden, du har. Dine kreative evner
vil blive udviklet, og du vil blive bedre til at tænke nyt og
tænke kritisk. Du får medbestemmelse, og du lærer om demokrati.
Med andre ord vil din personlige udvikling tage et
tigerspring, mens du går i gymnasiet.
Optagelse
Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at
blive optaget på stx, hvis det fremgår af din uddannelsesplan, og
du søger om at blive optaget umiddelbart efter, du har afsluttet
9. eller 10. klasse. I din uddannelsesplan må du ikke være
indstillet til at skulle til optagelsesprøve.
Du skal have haft tysk eller fransk i mindst to
år. Du skal endvidere have folkeskolens obligatoriske
afgangsprøver, dvs. 2 prøver i dansk og en prøve i matematik,
engelsk og fysik/kemi. Herudover 2 prøver, som
Undervisningsministeriet udtrækker til dig: en prøve i et af
fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag eller
tysk/fransk, samt en prøve i et af fagene matematik, geografi ,
biologi eller fysik/kemi. Hvis du ikke har disse prøver, skal du
til optagelsesprøve.
Hvis du opfylder ovenstående betingelser efter 9.
klasse, har du også krav på at blive optaget på stx lige efter 10.
klasse på en folkeskole, fri grundskole eller en efterskole, hvis
du har modtaget undervisning og aflagt prøve i dansk, engelsk og
matematik.
Hvad skal du vælge?
Du skal på din ansøgning skrive, hvilken studieretning du
ønsker. Dit endelige valg af studieretning sker i december i
slutningen af grundforløbet. (Skolerne kan udbyde flere
studieretninger, end de kan oprette, så du har ingen garanti for,
at den studieretning, du har valgt, bliver oprettet. Se skolernes
hjemmesider.)
Du skal samtidig skrive, hvilket kunstnerisk fag
(musik, billedkunst, mediefag eller dramatik) du ønsker. Det er
dog skolen, der for hver klasse vælger det kunstneriske fag.
Endvidere skal du vælge, om du vil fortsætte i 2 år på B-niveau
med det fremmedsprog, du har haft i folkeskolen (tysk eller fransk
i mindst 2 år), eller om du ønsker et begyndersprog (tysk, fransk,
russisk, italiensk eller spansk) på A-niveau, som du skal have i
alle 3 år. Bemærk, at skolen typisk ikke har alle fag.
Studentereksamen kan bruges
En studentereksamen giver adgang til alle videregående
uddannelser – korte, mellemlange og lange. Men de enkelte
uddannelsessteder kan stille krav om bestemte fag, hvilke niveauer
du har fagene på og karaktererne i fagene. På dit
studentereksamensbevis vil fagene tælle forskelligt, afhængigt af
hvilket niveau du har faget på. Et fag på A-niveau tæller således
mere end et fag på C-niveau.
9 ud af 10 studenter går efter eksamen i gang med
en uddannelse. Men uanset hvad du vil med dit liv, er gymnasiet en
god ballast at have i rygsækken. Det bliver i fremtiden endnu
vigtigere med en god uddannelse, hvis du vil have et job.
Uddannelse er ingen garanti for at få et job, men der er nok ikke
meget spændende arbejde at få, hvis man ikke har en uddannelse.
Hvis det senere viser sig, at din videregående
uddannelse kræver fag, du ikke har haft i gymnasiet, så har du
efter studentereksamen mulighed for at tage de fag, du mangler, på
et hf-kursus (VUC), studenterkursus eller suppleringskursus (GS).
Gymnasiet er bygget op med et grundforløb på et
halvt år, som er fælles for alle. Herefter er der 2½ år med
studieretning, som du vælger blandt de studieretninger, dit
gymnasium udbyder.
I grundforløbet bliver du
præsenteret for en række fag og arbejdsmetoder, du skal bruge i
gymnasiet. Du skal have dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie,
idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag,
samfundsfag, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt
grundforløb og almen studieforberedelse. Skolen kan beslutte at
udskyde et eller flere af fagene dansk, engelsk, 2. fremmedsprog,
historie eller idræt til efter grundforløbet.
Almen studieforberedelse udgør 10% af
uddannelsestiden i alle 3 år. Her skal du lære at samarbejde på
tværs af fagene, og du udvikler redskaber, der flytter dig fra at
være elev til at være studerende. Du vil bl.a. møde idehistorie,
filosofi og forskellige perioders almene tankemønstre. Forløbene
tilrettelægges, så de både inddrager humanistiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige vinkler.
Almen sprogforståelse giver dig en god
fornemmelse for sprog, og du får forståelse for sprogets struktur,
funktion og grammatik. Du vil opleve, at de forskellige sprog har
meget til fælles, og du vil få indblik i, hvordan forskellige
samfundsgrupper og institutioner bruger sproget. Almen
sprogforståelse skal gøre det lettere at lære sprog.
Det naturvidenskabelige grundforløb
tager udgangspunkt i emner, som du kender fra hverdagen, og som
kan bruges til at synliggøre den naturvidenskabelige tankegang. I
grundforløbet sammentænkes biologi, fysik, kemi og naturgeografi .
En studieretning består af 3 fag,
samlet i en pakke sammen med de obligatoriske fag. Fagene kan være
på AAA-, ABB-, AAB-, AAC- eller ABC-niveau. (Hvis du skal have en
studieretning med et begyndersprog eller et klassisk sprog på
A-niveau som 3. fremmedsprog, skal du kun have 2 fag, som begge
skal være på A-niveau.)
Studieretningsfagene skal i samklang med de
obligatoriske fag styrke din faglighed og give dig mulighed for at
fordybe dig. De to fag på højeste niveau i studieretningen vil
have naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder med
hinanden
Alle elever skal normalt mindst have 4 fag på
A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.
Skolerne fastlægger selv deres studieretninger, så
du er nødt til at søge information om, hvilke studieretninger det
gymnasium, du ønsker at gå på, udbyder. Se også
www.optagelse.dk
Men alle skoler skal udbyde studieretninger, der
overvejende er humanistisk/sproglig, naturvidenskabelig eller
samfundsvidenskabelig.
Du kan endvidere have op til 3 valgfag,
som du kan vælge blandt de fag, skolen udbyder. Antallet af
valgfag varierer i forhold til studieretningerne.
Eksamen
En studentereksamen består af 10 eksaminer (mundtlige og
skriftlige) plus et studieretningsprojekt. Normalt vil du skulle
op i 2-3 fag efter 1. eller 2.g og resten som afslutning på 3.g.
Det er Undervisningsministeriet, som beslutter, hvilke fag du skal
op i.
De tre år
Det tager tre år at få en studentereksamen. I de tre år er du
ikke bare en skoleelev, som går i skole og læser lektier. Du
udvikler dig fra at være elev til at være studerende. Du er en del
af gymnasiemiljøet med gode kammerater, med samarbejde om lektier,
projekter og spændende faglige oplevelser.
Mange gymnasier arrangerer en introduktionsuge,
som giver dig mulighed for hurtigt at lære de andre elever at
kende og få et indtryk af lærerne.
Undervisningen skal leve op til de bestemmelser,
som Folketinget har fastlagt, men eleverne har stor indflydelse på
undervisningens tilrettelæggelse. Du har pligt til at møde op til
undervisningen – og til at deltage aktivt i undervisningen.
Der er ikke tid til at lave lektier i timerne, og
det er nødvendigt at læse lektier hver dag, ligesom der er en
række skriftlige opgaver, som skal afleveres. Mange gymnasier
tilbyder lektiecafeer, hvor der er mulighed for at få hjælp til
lektierne.
De fleste gymnasier har en årlig idrætsdag, en
skolekomedie eller en musical.
I undervisningen indgår ekskursioner, teater- og
virksomhedsbesøg, lejrskole og studierejse.
På mange gymnasier har man forsøg med
internationalt arbejde, hvor eleverne bl.a. kan komme på
udvekslingsrejse.
ABC viser, hvilket niveau undervisningen slutter
på. Hvis du skal optages på en videregående uddannelse, har det
betydning, hvilket niveau du har haft undervisningen på, da
uddannelsesstederne typisk kræver bestemte fag på bestemte
niveauer. A-niveau er det højeste.
Studievejledning
Alle gymnasier har studievejledere, som hjælper eleverne med
råd og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Du lærer,
hvordan man bedst tilrettelægger sin tid med lektielæsning,
studievaner mv.
Du har ansvaret for dig selv – du bliver ikke
holdt i hånden, men studievejlederen er til rådighed, hvis du har
brug for vejledning om forhold, som vedrører din skolegang.
|
